Naturgravjagttur til Polen.

Den her tur skal I da høre om!!

Den her tur skal I da høre om!!
Nuffer (en Jack Russell Terrier på 2 år) og jeg (Kiell-Erik - stadig nyjæger-) havde fået lov til at komme med Kennel Klitgården (Tysk Jagtterrier) på gravjagt i naturgrave og i halmstakke i Polen i slutningen af februar måned.
Til det formål havde jeg investeret i et pejl, som kan fortælle præcis, hvor hunden er under jorden - helt ned til 12 m.
Nogle vil måske holde sig langt væk fra naturgrave, men den tur gav en indsigt i at vurdere farligheden af gravkomplekser under kyndig vejledning.
Vi var 10 mand og 11 hunde og vi skød 14 ræve og en mårhund.
 
Første dag fik Nuffer og jeg ikke så meget ud af, for vi var sammen med en, der ikke var meget for at lade andres hunde komme til.
Det fik han så at vide.
2. og 3.dag kom vi til at være sammen med et par gæve jyder og en københavner og Nuffer var lige i sit es i gravkomplekserne.
Det første, som vi fik, var der omkring 20 huller og jeg viste ham nogle af dem, hvorefter jeg tog linen af ham og placerede mig centralt, så jeg kunne følge med i, hvad han lavede.
De andre var placeret strategisk i periferien.
Nuffer piskede først rundt fra hul til hul og forsvandt så ned i et, hvor han var i 5-10 min, hvorefter han kom op igen dels for at holde kontkat og dels for at undersøge nogle af de andre huller igen, for til sidst at smutte ned i det første hul. Kort efter kom han baglæns op med noget i flaben, der viste sig at være en grævlingehvalp (ikke ret gammel). Den var stadig i live, men han havde rusket godt i den første gang han var nede i hullet. (så tarmene hang ud)
Vi priste os lykkelige for, at den gamle ikke var hjemme og smuttede derfra.
Jagt på grævling slutter med udgangen af december i Polen.
 
Senere blev det vores tur igen, i et større kompleks, og samme fremgangsmåde mht. placering af mig og de 3 andre.
Han drønede ned og op igen ad 4 sammenhængende huller og smuttede så ind i komplekset, hvor han fik kontakt. han gøede og snerrede og lyden blev stærkere og svagere, og der lød hule drøn fra hullerne. Ind imellem var han oppe og holde kontakt, for at smutte ned igen. Det stod på i lidt over en halv time og til sidst stod han ved et hul, der vendte væk fra os og gav fuld hals og var meget aggressiv.
Jeg var ikke helt sikker på, hvad for et dyr han havde gang i og tog visuel kontakt til lederen af holdet, der sagde, at jeg skulle koble ham.
Han mente, at Nuffer lige manglede det sidste i at være helt skarp til at gå tæt på.
Herefter blev en erfaren hund sat på, og den markerede slet ikke noget som helst.
Ved nærmere eftersyn, kunne vi konstatere, at der var slidsker ned i hullerne, som tyder på, at det var grævling.
Og sådan en har Nuffer gjort sin erfaring med på en Svanholmjagt, og passer derfor godt på sig selv. (jeg tror det er sådan det hænger sammen).
Vi var selvfølgelig for flere gange både i enkle grave og komplekser, men der var ingen markeringer, hverken fra Nuffer eller backup.
 
De gange, hvor der var ræv i gravene, var Nuffer ikke for, og det er bare sådan det blev til og helt OK.
 
Nej - han smed ikke ræv ud, men han arbejdede supergodt, og gjorde alt, hvad han skulle, selvom, han var uerfaren og aldrig havde været i naturgrav før.
De andre roste hans arbejde. (det var godt)
 
Han var også oppe i bigballestakke op til 3 etager og arbejde. Fantastisk at se sin hund fare op og ned uden at sige andet en spring en enkelt gang.
 
Det var tydeligt for mig, at Jack Russell er senere udviklede rent mentalt.(eller også har jeg bare ikke forceret hans gravoplæring) Til gengæld får man så meget andet med i bonus (synes jeg).
Ingen af de andre hunde kunne f.eks hente kølige bajere til far.
Det skulle gerne fremgå af denne lille beretning, at jeg er MEGET glad for min ballademager af en hund.
 
Det var en kanon god tur, hvor vi begge fik sat noget viden og noget sammenhold ind på kontoen.
Vi lærte at arbejde med pejlet og at naturgrave/komplekser kun er en ekstra udfordring.
Vil I se mere, så gå ind på www.den-tyske-jagtterrier.dk
 
En måned senere var vi i Sverige, hvor han drev rundt med en keiler og 3 grise i en 5 tdrland stor indhegning.
Han morede sig bravt og var meget stolt af sig selv.
Han havde selvfølgelig en sikkerhedsvest på, for de svin kan være nogle lumske bæster. Men igen gik han til dem og passede rigtig godt på sig selv.
Og denne gang kunne man jo se, hvad han lavede.
 
De bedste hilsner
Kiell-Erik